Analyse af Irene Holm

Novelleanalyse

Titel: Irene Holm
Forfatter: Herman Bang
Årstal: 1890
Fortællersynsvinkel: 3. person flertal.

Resume:

Historien starter med In medias res, som betyder at den går direkte ind i handlingen. Irene Holm er en kvinde i 40’erne. Hun tager fra landsby til landsby og underviser folk i at danse. Hun kommer til en landsby hvor der er skrevet 7 elever op til at lære at danse. Hun begynder undervisningen og det går fint. Til sidst i historien er der et afdansningsbal som afslutning på sæsonen. Irene bliver bedt om at danse alene for dem alle til sidst. Hun går med til det, og hun lever sig rigtig meget ind i det, fordi det er hendes solo som hun har ventet på i så lang tid. Men hun falder og alle griner af hende. Hun kommer hjem til sit værelse og falder i søvn der. Dagen efter tager hun videre afsted mod den næste landsby.

Tema:
Dans, drømme, omdømme, kvindekamp, livet.

Sproget:
Sproget er meget formelt. Historien er en føljeton, som betyder at den er delt op i afsnit. Til sidst gør sproget mere stemningsfuldt.

Personkarakteristik:

Irene Holm:
Irene Holm er en danse lærer. Hun kommer til landsbyen for at lærer andre at danse ballet. Hun har et lillepige ansigt, men hun er samtidig 40 år. Hun går med tørklæder rundt om håndleddene mod gigt. Irene er nærmest fanget i livet cirkel, hun kan ikke bryde ud af den. Hun kommer til en landsby, åbner en danske skole for en sæson, og så videre til den næste.

Miljø:

Irene bor på et meget lille værelse, med en seng, stol og en kommode. Der er småt, men tilpas for hende.
Hun underviser i en sal på kroen, som er meget støvet, hvilket også hæmmer dem når de danser og irriterer Irene.

Tid/Sted:

Vi er i en lille landsby. Historien strækker sig ud over næsten et år, en danse sæson faktisk.

Budskab:

Man skal følge sine drømme, og an skal gøre alt hvad man kan for at opnå dem. Man kan ikke bare selv sidde og se til og vente på der sker noget, man må selv ud og gøre noget for det, før det er for sent. 

Perspektivering:

Irene Holm minder mig meget om Den sidste balkjole, som også er skrevet af Herman Bang. Begge historier handler om en kvinde, som er komet over de 30, og uden and, hvilket vil sige de begge er betegnet som en pebermø. Begge kvinder føler også at de har forspildt deres ungdom, og ikke gået efter det de ville, men bare har ventet og nu er det for sent.

Impressionistiske træk:

Herman bruger en meget speciel forfatterteknik, for at få historien til at være så virkelig som muligt. Forfatteren går ikke ind i hovedet på figurerne, han er mere en anden person der står og ser til. Man lærer derfor kun personerne at kende gennem deres replikker og handlinger. Der bliver brugt en scenisk fremstilling. Selve historien er meget detaljeret. 

Analyse af Den sidste balkjole

Analyse:

Titel: Den sidste balkjole
År: 1887
Forfatter: Herman Bang. Bang var født d. 20 April 1857 og døde d. 29 januar 1912. Han var en kendt dansk forfatter, journalist og kritiker.

Genre:
Det er en novelle, fordi den har mange træk som en novelle skal have. For det første foregår den over ikke så lang tid, altså der bliver fortalt en historie, men som omhandler mange år, men i flashbacks. En novelle handler tit om en persons liv og omhandler få personer som også sker i denne novelle. Den er startet i In medias res, som betyder at den starter lige hårdt og på, som mange andre noveller også gør.

Resume:

Novellen handler om tre kvinder, hvor man følger deres liv. En mor og hendes to døtre, Emma og Antonie. Familien bor sammen i en gård. Begge søstre har gået i skole i præstegården, men efter præsten forlod byen, er der ikke sket så meget i løbet af årene. Der har ikke været mange baller, som der plejede. Begge piger har ikke fundet en mand, men Emma havde engang et forhold til præstesønnen, Otto. Men Emma fik at vide fra præstefruen at Otto var forlovet med en anden pige, fra en mere velhavende familie. Emma nåede derfor aldrig at få en mand. Efter forholdet ikke gik, var det kun Antonie, der havde mulighed for stadig at opnå at finde en mand, så deres mor gav hende alt opmærksomheden. En dag kommer får de at vide at der er bal igen, og dette er sidste mulighed mener familien for Antonie. Hun går derfor i gang med en flot balkjole. Da hun er færdig, har hun stadig ikke fået en invitation til ballet, men to dage før kommer doktorfruen ud og besøger dem. Hun taler først ikke om ballet, men til sidst spørg hun Antonie om hun ikke vil komme, men kun for at se på de andre unge danse, ikke selv for at danse, fordi hun jo er blevet for gammel til det. Det gør Antonie  meget ked af det og hun indser at hun har forspildt sin ungdom på at vente på det perfekte bal.

Personkarakteristik:

Antonie:

Hun er den yngste søster, og bliver kaldt for ”den lille”, og er familien yngling. Til sidst i historien er hun 30 år. Hun tror hun får en sidste chance for at finde en mand, men så går det op for hende at hun har forspildt sin ungdom, og ender som pebermø.

Emma:

Hun er den ældste søster. Hun havde engang et forhold med præstesønnen, men det gik i vasken, så hun endte som pebermø.

Tema:

Kærlighed er et tema, for man hører om Emmas kærlighed til præstesønnen, og også om at de begge bliver nød til at finde en mand, og kærligheden for ikke at ende som pebermø.

Tid: handlingen strækker sig ikke over lang tid, måske et par dage, men man får en meget lang livshistorie i flashbacks.

Sted: Vi er et sted i Danmark ude på landet, fordi der ikke er særlig mange der kører forbi, så det må være en lille by, og da man hører om marker, må det være på landet.

Perspektivering:

Historien minder mig meget om historien Ørneflugt, fordi både Antonie og ørnen Klaus har lidt det samme slags liv. De er begge opvokset nær en præstegård, og begge forspilder de lidt deres ungdom, mens de bare går og venter på at noget skal ske.

Kvindesyn:

I denne historie ligges der meget vægt på at kvinder skal nå at finde en mand inden de når omkring de 30, for ellers vil de ende som pebermø, hvilket ikke var godt dengang, for det var anden som skulle forsørge familien, da kvindens arbejde kun var i huset og hun ikke selv kunne få et arbejde.