Analyse af Irene Holm

Novelleanalyse

Titel: Irene Holm
Forfatter: Herman Bang
Årstal: 1890
Fortællersynsvinkel: 3. person flertal.

Resume:

Historien starter med In medias res, som betyder at den går direkte ind i handlingen. Irene Holm er en kvinde i 40’erne. Hun tager fra landsby til landsby og underviser folk i at danse. Hun kommer til en landsby hvor der er skrevet 7 elever op til at lære at danse. Hun begynder undervisningen og det går fint. Til sidst i historien er der et afdansningsbal som afslutning på sæsonen. Irene bliver bedt om at danse alene for dem alle til sidst. Hun går med til det, og hun lever sig rigtig meget ind i det, fordi det er hendes solo som hun har ventet på i så lang tid. Men hun falder og alle griner af hende. Hun kommer hjem til sit værelse og falder i søvn der. Dagen efter tager hun videre afsted mod den næste landsby.

Tema:
Dans, drømme, omdømme, kvindekamp, livet.

Sproget:
Sproget er meget formelt. Historien er en føljeton, som betyder at den er delt op i afsnit. Til sidst gør sproget mere stemningsfuldt.

Personkarakteristik:

Irene Holm:
Irene Holm er en danse lærer. Hun kommer til landsbyen for at lærer andre at danse ballet. Hun har et lillepige ansigt, men hun er samtidig 40 år. Hun går med tørklæder rundt om håndleddene mod gigt. Irene er nærmest fanget i livet cirkel, hun kan ikke bryde ud af den. Hun kommer til en landsby, åbner en danske skole for en sæson, og så videre til den næste.

Miljø:

Irene bor på et meget lille værelse, med en seng, stol og en kommode. Der er småt, men tilpas for hende.
Hun underviser i en sal på kroen, som er meget støvet, hvilket også hæmmer dem når de danser og irriterer Irene.

Tid/Sted:

Vi er i en lille landsby. Historien strækker sig ud over næsten et år, en danse sæson faktisk.

Budskab:

Man skal følge sine drømme, og an skal gøre alt hvad man kan for at opnå dem. Man kan ikke bare selv sidde og se til og vente på der sker noget, man må selv ud og gøre noget for det, før det er for sent. 

Perspektivering:

Irene Holm minder mig meget om Den sidste balkjole, som også er skrevet af Herman Bang. Begge historier handler om en kvinde, som er komet over de 30, og uden and, hvilket vil sige de begge er betegnet som en pebermø. Begge kvinder føler også at de har forspildt deres ungdom, og ikke gået efter det de ville, men bare har ventet og nu er det for sent.

Impressionistiske træk:

Herman bruger en meget speciel forfatterteknik, for at få historien til at være så virkelig som muligt. Forfatteren går ikke ind i hovedet på figurerne, han er mere en anden person der står og ser til. Man lærer derfor kun personerne at kende gennem deres replikker og handlinger. Der bliver brugt en scenisk fremstilling. Selve historien er meget detaljeret.